Der er kommet en af de største Disneyland-nyheder i mange år – faktisk i årtier og nu er datoen på plads.
Den 29. marts 2026 åbner Disneyland Paris dørene til deres helt nye og totalt forvandlede park: Disney Adventure World. Det er den gamle Walt Disney Studios Park, der nu er bygget om fra ende til anden – og endelig har vi datoen.
Og ja… det bliver STORT. Som i: fordobling af størrelsen, helt nye områder, nye shows, nye restauranter og selvfølgelig kronjuvelen – World of Frozen.
Hvis du planlægger en rejse til Disneyland Paris i 2026 (eller bare elsker Frozen), så er dette en nyhed, du ikke må gå glip af.
World of Frozen – Arendelle i fuld størrelse
Den største nyhed er uden tvivl World of Frozen, som åbner samme dag som resten af Disney Adventure World. Her kan du bogstaveligt talt gå rundt i Arendelle i fuld skala.
Sådan ser det nye kort ud, det er et pænt stort område:

Der kommer:
- En helt ny familievenlig Frozen-attraktion
- Et dagshow med karaktererne
- Møde med Anna og Elsa i et Royal Meet & Greet
- En ægte Olaf i fuld størrelse, lavet med next-gen robotteknologi
- Nye butikker og en Frozen-inspireret kro
- Arendelle-byen og North Mountain på størrelse med “rigtige” bygninger
Hvis du har børn, der elsker Frozen (eller bare selv gør), så bliver det her et must-see.
Adventure Bay – den nye kæmpe sø og aftenoplevelse
Midt i hele den nye park ligger Adventure Bay, en gigantisk sø, der bliver centrum for både udsigt, gåture og et nyt stort aftenshow.
Disney kalder det deres mest avancerede show nogensinde i Europa – med droner, vandteknologi, projektioner og masser af lys.
Det bliver et af de shows, man skal se, før man tror på det.
Adventure Way – en helt ny hovedgade i parken
Den gamle Studios-park havde aldrig den der klassiske Disney-fornemmelse, men det får den nu.
Adventure Way bliver den nye hovedallé, som binder hele parken sammen – og her finder du:
- 14 (!) nye spisesteder
- Nye områder med grønne omgivelser
- En ny Rapunzel-attraktion
- En flot promenade der fører dig ud til søen og videre til Frozen-området
Det bliver lidt som Main Street… bare i Adventure-stil.
Tre store verdener – og en fjerde på vej
Når dørene åbner 29. marts 2026, rummer Disney Adventure World tre store tematiske verdener:
- World of Frozen (helt ny)
- Worlds of Pixar
- Marvel Avengers Campus
Og senere får parken også en fjerde verden inspireret af Løvernes Konge.
Så ja… der kommer altså meget mere end bare Frozen.
Den største udvidelse i Disneyland Paris’ historie
Ifølge Disneyland Paris er mere end 90 % af hele parkens tilbud er blevet ændret eller udskiftet siden den oprindelige åbning.
Det her er ikke en lille “opdatering” – det er en fuldblods relancering. De arbejder videre med den næste nye åbning, nemlig Lion King-området.
Parken har gennem tiden fået:
- Nyt navn
- Nyt layout
- Nye stier og landskaber
- Kæmpe ny sø
- Nyt centralt show
- Nye restauranter
- Nye karakteroplevelser
- Et helt nyt Frozen-land
- Og meget mere på vej
Læg dertil, at hele projektet er en del af et €2 milliarder investeringsprogram, som løber flere år frem.
Disney har aldrig investeret så massivt i Europa før.
Hvad betyder det for dig, der planlægger en rejse?
Hvis du sidder og overvejer en Disney-tur i 2026, så er det her tidspunktet.
29. marts 2026 er ikke bare en tilfældig dato – det er en ny start for Disneyland Paris. Og du får:
- En park der føles helt ny
- En Frozen-verden i verdensklasse
- Et imponerende aftenshow
- Nye attraktioner.
- Meget mere for pengene, når du besøger to parker.
Tjek Disneyland Paris tilbud her!
Og vigtigst:
Alt tyder på, at besøget bliver en meget anderledes oplevelse end det Disneyland Paris, du kender i dag.
Skal du afsted? Book tidligt!
Ligesom jeg tit skriver her på Rejsekup:
Book tidligt = spar mest.
Disney har næsten ingen kampagner længere, og når de kommer, er de små.
Vil du være blandt de første til at opleve Frozen-området, så er det en god idé at være ude i god tid – især hvis du rejser i foråret eller sommeren 2026.
En ny Disney-æra begynder i Europa
Jeg har været i Disneyland Paris mange, mange gange, og jeg tør godt sige:
Det her bliver en kæmpe ændring, ikke den største, men en stor ændring.
Disney Adventure World bliver en park fyldt med følelser, historier og oplevelser på et helt nyt niveau.
Og ja… jeg skal naturligvis selv ned og se det i 2026.
Det her må man ikke gå glip af.