Burgere i Disneyland Paris – ikke gourmet

……men lige præcis det børn elsker!

Hvis du tager afsted til Disneyland Paris og forventer en Michelin-burger med briochebolle, karamelliserede løg og håndskåret øko-kartoffel-fritter… så bliver du skuffet. For lad mig sige det helt ærligt: Disneyland er ikke gourmet – i hvert fald ikke når vi snakker burgere.

Men!
Det betyder ikke, at det er skidt. Tværtimod.

For hvis du rejser med børn (eller voksne, der spiser som børn – vi kender alle en eller to…), så er Disneyland Paris faktisk et lille burger-paradis. Det er det, jeg kalder “McDonald’s plus”: Hurtigt, simpelt, nemt at forstå, og noget alle børn spiser uden diskussion.
Denne burger fik vi på Annette´s Diner i Disney Village:

Special burger i Disneyland

Hvad kan du forvente?

Burgerne i parkerne er typisk:

  • Klassiske cheeseburgere
  • Baconburgere
  • Chicken burgers
  • Special Burger – Alt efter sæson.
  • Pomfritter, som børnene inhalerer på 4 sekunder
  • Cola, Fanta, Sprite – du kender pakken

Det er ikke fancy. Det er ikke dyrt på den dyre måde.
Det er bare… Disneyland-venligt. Og ja – nogle steder smager det faktisk helt okay.

Hvor finder man de bedste “børnevenlige burgere”?

Her er mine egne favoritter ….hvis man kan kalde dem favoritter.

Vores Favorit: Café Hyperion (Discoveryland – Disneyland Park)

Det her er Disneylands svar på McDonald’s. Store bakker, hurtig servering, masser af siddepladser og burgers, der gør præcis det, de skal: Stoppe sulten.
Bonus: Du kan sidde og se gamle Mickey-film på den store skærm.

Au Chalet de la Marionnette (Fantasyland – Disneyland Park)

Hyggeligt Pinocchio-tema, lidt mere “varm” stemning end Hyperion, og samme type burger. Det er her, man tager hen, når børnene er ved at falde om af sult.

Last Chance Café (Frontierland – Disneyland Park)

Her får du en lidt mere “western”-agtig stemning, men burgerne er stadig basic.

Annette’s Diner – Disney Village

En amerikansk-inspireret burger-diner med retro 1950’er-stemning og farverige milkshakes.
Perfekt sted til en uformel familielunch eller aftensmad efter en dag i parken — og et hit blandt både børn og voksne.

Mit bedste tip

Spis uden for de klassiske frokostpauser!
Mellem kl. 12–14 står HALVDELEN af parken i kø efter en burger og andre madsteder.
Spis kl. 11.00 eller 15.00 – så sparer du 20–30 minutters ventetid og får mere ro.

Hvorfor burgere bare fungerer i Disneyland

Når man går 15–20.000 skridt om dagen, står i kø, oplever parader, og børnene er høje på sukker og magi… så nytter det ikke noget, at de skal sidde med en quinoa-salat.
En burger er:

  • Hurtig
  • Garanteret succes
  • Nem at spise
  • Noget børn genkender

Og helt ærligt? Efter en lang dag i parken smager en basic cheeseburger overraskende godt.

Skal du så spise burgere hver dag?

Nej, det behøver du ikke – men det er en af de mest sikre løsninger, når sulten melder sig.
Og hvis du har børn med, er det næsten garanteret, at du ender dér mindst én gang.

Her er lidt af det, vi har fået gennem årene – med svingende succes undervejs:

En grøn halloween burger med kage Burger med JEDI fra Star Wars-tema Tema burgerBurger med løg Burger aflang En anden aflang burger 

Disneyland Paris Tilbud