Senest opdateret: 19. maj 2026 af Karsten Lynge
Mange er allerede begyndt at kigge mod Disneyland Paris i maj 2027. Det forstår jeg godt. For især hvis man vil rejse i foråret, i helligdage eller omkring skoleferier, er det rart at være tidligt ude.
Men det korte og ærlige svar er: Disneyland Paris har endnu ikke officielt meldt ud, hvornår billetter og hotelpakker til maj 2027 bliver sat til salg.
Jeg ved dog, fra tidligere år, at de normalt åbner op for booking i september.
Hvad kan man booke lige nu?
Lige nu skriver Disneyland Paris selv, at man kan booke ophold frem til foråret 2027. På deres side står der, at bookinger er åbne, til foråret 2027 og at man kan booke med 15% depositum og betale resten i op til flere rater. Det gælder Hotel + billet-pakker.
Det betyder, at maj 2027 ikke nødvendigvis er åben endnu.
Hvornår åbner maj 2027 sandsynligvis?
Mit bedste bud lige nu er september 2026.
Men det er vigtigt at sige tydeligt: Det er ikke en officiel dato fra Disney.
Find et Disneyland Paris tilbud her!
Grunden til, at jeg nævner september, er, at Disneyland Paris tidligere har åbnet nye bookingperioder omkring dette tidspunkt. For eksempel blev perioden fra april 2026 til marts 2027 meldt til salg fra 2. september 2025.
Billetter eller hotelpakke – der er forskel
Når folk spørger, hvornår man kan købe billetter til maj 2027, er det vigtigt at skelne mellem to ting:
- Hotel + billetter -pakker – altså ophold på Disney-hotel med parkbilletter inkluderet.
- Kun parkbilletter – dagsbilletter eller flerdagesbilletter uden hotel.
Disneyland Paris markedsfører især bookingperioder for Hotel + billet-pakker. Parkbilletter alene kan have en lidt anden tilgængelighed, og derfor bør man altid tjekke Disneys officielle billetsystem, når datoen nærmer sig.
Skal man booke med det samme, når maj 2027 åbner?
Hvis man ved, at man vil rejse til Disneyland Paris i maj 2027, ville jeg personligt holde øje fra slutningen af august og især i starten af september 2026.
Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal købe samme minut, datoerne åbner. Men hvis man går efter et bestemt Disney-hotel, bestemte rejsedatoer eller en periode med høj efterspørgsel, kan det være en fordel at være tidligt ude.
Ved at booke med det samme, så får du større valgmuligheder og billigste priser. Da Disneyland pt. køre med “Book-tidligt” tilbud.
Mit bedste råd
Mit bedste råd er at gøre følgende:
- Hold øje med Disneyland Paris’ officielle hjemmeside fra august 2026.
- Tilmeld dig nyhedsbreve fra Disneyland Paris og eventuelt rejsebureauer, der sælger Disney-rejser.
- Beslut på forhånd, om du vil købe hotelpakke eller kun billetter.
- Sammenlign prisen på Hotel + Tickets med hotel og billetter hver for sig.
Der er endnu ingen officiel dato for, hvornår billetter eller ophold til Disneyland Paris i maj 2027 bliver sat til salg.
Ud fra tidligere bookingmønstre og de oplysninger, der findes lige nu, peger det mest sandsynlige tidspunkt på september 2026. Men indtil Disneyland Paris selv bekræfter datoen, skal det betragtes som et kvalificeret bud – ikke som en garanti.
Jeg opdaterer denne artikel, når Disneyland Paris melder noget officielt ud om maj 2027.