Må man have madpakke med i Disneyland paris?

Må man medbringe mad i Disneyland Paris?

Nej, du må ikke medbringe din egen mad i parkerne eller Disney Village.
Der er masser af muligheder for at købe mad og drikke i begge parkerne.

Spørgsmålet om man må medbringe mad og drikke er et af dem vi får mest og det klare svar er nej.

Når det er sagt, så ser vi dog mange som spiser deres medbragte mad i parken. Jeg kan bare ikke anbefale det, da jeg ikke kender konsekvensen af det.

Dette skilt fortæller også reglerne for mad i parken.

Lige uden for indgangen står dette skilt, som fortæller, at du ikke må have mad med i parkerne.

Skilt med ingen Picnic

Picnicking is only permitted outside the theme Parks.

MEN, der er altid et men.
På Disneylands egen hjemmeside oplyser de, at der er et picnicområde mellem parkeringsområdet og indgangen.

Hvor det præcis er, ved jeg ikke, da jeg aldrig har set det. Nok fordi jeg ikke har kigget efter det og det er ikke så tit, at vi parker på deres parkeringsplads.

Så officielt må du ikke have mad med.

Jeg tror dog de fleste får lov til at tage snacks, sandwichs og kiks med ind.

Jeg har faktisk aldrig set, at der er nogle der er blevet stoppet med mad eller drikkevare på vej ind i parken. Jeg tror ikke Disneyland gør så meget ved det, men det kan de jo begynde med fra den ene dag til den anden. Derfor kan jeg ikke anbefale at tage mad med i parken.

Når det er sagt, så er det op til dig selv om du vil tage det med ind i parken.